Recently in SOA Category
Quocirca har lavet en undersøgelse hvor man undersøgte folks syn på SOA - herunder om SOA er noget nyt i forhold til tidligere tilgange og i hvor høj grad leverandørenes adoption af SOA er tilstrækkelig.
I alt blev1,365 personer spurgt hvoraf 476 havde stor viden og derfor blev kategoriseret som SOA Gurus...
Rapporten og headlines kan findes her
I alt blev1,365 personer spurgt hvoraf 476 havde stor viden og derfor blev kategoriseret som SOA Gurus...
Rapporten og headlines kan findes her
Så kom Microsoft officielt på banen med noget der ligner en officiel handlingsplan for at løs-koble sine forretningsapplikationer indenfor ERP systemerne. Planen er at starte med CRM-systemerne og langsomt arbejde sig fremad.
For at gøre projektet sexy og miljøvenligt har Microsoft valgt at kalde det for Project Green.
For at gøre projektet sexy og miljøvenligt har Microsoft valgt at kalde det for Project Green.
Jeg har med stor entusiasme læst Henrik Hvids bog om SOA.
Bogen er letlæselig og giver et godt førstegangs indtryk i SOA. Det har ikke været bogens formål at gå i dybden med nogle områder - i stedet giver bogen en indgang til SOA fra fire vinkler:
Først beskrives hvorledes behovet for SOA er fremkommet. Hvad har gjort, at vi nu lever i en verden hvor SOA som koncept er blevet populært og hype?
Henrik angiver de mest betydningsfulde faktorer til at være at virksomheder nu har råd og mulighed til at efterspørge fleksibilitet fra deres systemer. Tidligere var der tekniske og finansielle grænser for hvor fleksible en virksomhed kunne lave sine systemer. For eksempel var hardware dyrere og en virksomhed måtte derfor sørge for at optimere it-processerne mest muligt, hvilket bedst kunne opnås igennem fast koblede systemer.
I anden sektion beskrives konceptet SOA; dets tilknytning til Web_Services; hvad der skal forstås ved løs kobling, åbne standarder etc.
Der bruges mange kræfter på at beskrive web_services' indvirkning på forretningssiden. Denne del er måske lidt overfladisk beskrevet hvis man allerede kommer med en forretningsbaggrund. Henrik giver et forholdsvist optimistisk indblik i mulighederne uden rigtigt at gå behandle ulemperne ved SOA. For eksempel har jeg ikke rigtigt et overblik over modenheden af arktikturen. Den bruges i virksomhederne men i hvor stort omfang? og hvor mange virksomheder bruger web_services til at kommunikere med eksterne services? - Min egen (ufunderede) hypotese er at dette tal er meget lille og at det bl.a. er uklarhed omkring sikkerheden der holder organisationer tilbage.
Tredje del af bogen beskæftiger sig med teknologien bag SOA hvor udelukkende ses på web-services. Hele dette kapitel er beskrevet i en form der gør at selvom man aldrig har set XML før er teknologien alligevel til at forstå. Jeg fandt dette kapitel essentielt for forståelsen af web-services. Jeg kunne dog også godt have tænkt mig hvis der var en kort beskrivelse af de andre teknologier som også kan bruges i et SOA.
Hen imod slutningen af teknologiafsnittet, bruges 20 sider på at opridse sikkerhedsproblemerne i web_services. Et meget lidt teknisk afsnit, men Henrik slutter af med nogle gode og interessante iagttagelser og problemstillinger i forhold til sikkerheden på SOA.
Henrik slutter med at opridse kravene til SOA hvilket også må siges at være et essentielt emne at tage fat på.
-----------
Jeg vil sige at Henriks bog, som lovet, har givet et godt overview over SOA og Web_services som jeg kan bruge i min jagt på materiale. Og så har Henrik allerede gjort meget at det besværlige arbejde med at oversætte nogle af de flyvske amerikanske fagtermer til Dansk.
Bogen er letlæselig og giver et godt førstegangs indtryk i SOA. Det har ikke været bogens formål at gå i dybden med nogle områder - i stedet giver bogen en indgang til SOA fra fire vinkler:
Først beskrives hvorledes behovet for SOA er fremkommet. Hvad har gjort, at vi nu lever i en verden hvor SOA som koncept er blevet populært og hype?
Henrik angiver de mest betydningsfulde faktorer til at være at virksomheder nu har råd og mulighed til at efterspørge fleksibilitet fra deres systemer. Tidligere var der tekniske og finansielle grænser for hvor fleksible en virksomhed kunne lave sine systemer. For eksempel var hardware dyrere og en virksomhed måtte derfor sørge for at optimere it-processerne mest muligt, hvilket bedst kunne opnås igennem fast koblede systemer.
I anden sektion beskrives konceptet SOA; dets tilknytning til Web_Services; hvad der skal forstås ved løs kobling, åbne standarder etc.
Der bruges mange kræfter på at beskrive web_services' indvirkning på forretningssiden. Denne del er måske lidt overfladisk beskrevet hvis man allerede kommer med en forretningsbaggrund. Henrik giver et forholdsvist optimistisk indblik i mulighederne uden rigtigt at gå behandle ulemperne ved SOA. For eksempel har jeg ikke rigtigt et overblik over modenheden af arktikturen. Den bruges i virksomhederne men i hvor stort omfang? og hvor mange virksomheder bruger web_services til at kommunikere med eksterne services? - Min egen (ufunderede) hypotese er at dette tal er meget lille og at det bl.a. er uklarhed omkring sikkerheden der holder organisationer tilbage.
Tredje del af bogen beskæftiger sig med teknologien bag SOA hvor udelukkende ses på web-services. Hele dette kapitel er beskrevet i en form der gør at selvom man aldrig har set XML før er teknologien alligevel til at forstå. Jeg fandt dette kapitel essentielt for forståelsen af web-services. Jeg kunne dog også godt have tænkt mig hvis der var en kort beskrivelse af de andre teknologier som også kan bruges i et SOA.
Hen imod slutningen af teknologiafsnittet, bruges 20 sider på at opridse sikkerhedsproblemerne i web_services. Et meget lidt teknisk afsnit, men Henrik slutter af med nogle gode og interessante iagttagelser og problemstillinger i forhold til sikkerheden på SOA.
Henrik slutter med at opridse kravene til SOA hvilket også må siges at være et essentielt emne at tage fat på.
-----------
Jeg vil sige at Henriks bog, som lovet, har givet et godt overview over SOA og Web_services som jeg kan bruge i min jagt på materiale. Og så har Henrik allerede gjort meget at det besværlige arbejde med at oversætte nogle af de flyvske amerikanske fagtermer til Dansk.
Jeg synes det er tid til at få nogle af begreberne bag SOA helt på plads. Uddybende / korrigerende kommentarer er velkomne.
SOA
Serviceorienteret Arkitektur er en arkitekturstil der formelt set adskiller de services, som er den funktionalitet et systemet kan tilbyde fra serviceforbrugere som er de systemer der efterspørger denne funktionalitet.
Denne separation sker vha. en servicekontrakt koblet med en mekanisme både for udbydere til at udbyde servicekontrakter men også for kunder til at finde de servicekontrakter der opfylder netop den service de efterspørger.
Frem for at koble serviceforbrugeren direkte med den pågældende service er SOA med til at adskille servicekontrakten fra komponenten eller implementation for den pågældende servicekontrakt. Denne separation muliggør en arkitektur hvor koblingen imellem serviceforbrugeren og servicen er er utrolig løs og nemt at rekonfigurere.
(McGovern, 2004,p63)
SOA != WebServices
SOA skal ikke forveksles med WebServices (WS). WS er en realisation af SOA, men SOA implementationer er sket på måder der har intet at gøre med WS.(McGovern, 2004,p63)
Løse koblinger
Løse koblinger betyder at der er ingen støj eller afhængighedsforhold til eksterne komponenter ved compilering imellem serviceklienter og serviceudbydere. Serviceforbrugere finder normalt serviceudbydere run-time og udsynligt for serviceforbrugeren.
References
McGovern J., et al.; 2004; Practical Guide to enterprise architecture; Pearson Education Inc., New Jersey
SOA
Serviceorienteret Arkitektur er en arkitekturstil der formelt set adskiller de services, som er den funktionalitet et systemet kan tilbyde fra serviceforbrugere som er de systemer der efterspørger denne funktionalitet.
Denne separation sker vha. en servicekontrakt koblet med en mekanisme både for udbydere til at udbyde servicekontrakter men også for kunder til at finde de servicekontrakter der opfylder netop den service de efterspørger.
Frem for at koble serviceforbrugeren direkte med den pågældende service er SOA med til at adskille servicekontrakten fra komponenten eller implementation for den pågældende servicekontrakt. Denne separation muliggør en arkitektur hvor koblingen imellem serviceforbrugeren og servicen er er utrolig løs og nemt at rekonfigurere.
(McGovern, 2004,p63)
SOA != WebServices
SOA skal ikke forveksles med WebServices (WS). WS er en realisation af SOA, men SOA implementationer er sket på måder der har intet at gøre med WS.(McGovern, 2004,p63)
Løse koblinger
Løse koblinger betyder at der er ingen støj eller afhængighedsforhold til eksterne komponenter ved compilering imellem serviceklienter og serviceudbydere. Serviceforbrugere finder normalt serviceudbydere run-time og udsynligt for serviceforbrugeren.
References
McGovern J., et al.; 2004; Practical Guide to enterprise architecture; Pearson Education Inc., New Jersey
Artikel:
[EN] Orchestrating loosly coupled business processes: The Secret to successful collaboration., (2002)
[DK] Iværksætning af løst koblede forretningsprocesser: Hemmeligheden bag succesfuld samarbejde.
Af, John Hagel III, Scott Durchslag, and John Seely Brown.(2002)
--------
Artiklen beskriver den megen hype der har været omkring samarbejde (EN: Collaboration) imellem virksomheder og siger i sin indledning at et sådan samarbejde kun vil kunne skabe økonomisk værdi hvis det lægger sig tæt op ad organisationens forretningsprocesser. "Samarbejde er blot en rejse - det er ikke et resultat." (p19)
Hagel lægger ud med at definere samarbejde ved at sige at begrebet ofte bliver defineret for løst eller for snævert. For løst vil det dække ethvert samarbejde imellem virksomheder hvorimod en for tæt definition ofte bliver givet på et teknisk grundlagt. Men teknikken er kun katalysatoren i denne sammenhæng. Derfor bør samarbejde i denne forstand lægge sig omkring "samarbejde imellem forskellige virksomheders forretningsprocesser" - herunder SCM, CRM & Produktinnovation og kommercialisering.
Hemmeligheden ligger i at udnytte fleksibilitet til at levere større værdi til kunden. Fleksibiliteten kommer fra et øget samarbejde med specialiserede forretningspartnere. Dette er hovedbudskabet i artiklen. Hagel fremhæver virksomheder Li & Fung samt Nike som organisationer der er tæt på at have realiseret deres forretningsprocessers potentiale igennem en optimeret SCM samarbejdsproces. Dette er ikke foregået i form af reel Outsourcing fordi denne samarbejdsform er mere fastlåst (igennem kontrakter) end den fleksible samarbejdsform..
Fleksibiliteten bygger på en løs modulær kobling imellem forretningsprocesserne som gør det muligt at fjerne eller tilføje moduler uden at det påvirker alle andre dele af forretningsprocesserne. Dette står som en kontrast til en fast kobling med manualer etc.
Det løst koblede samarbejde kræver en anderledes ledelsestilgang and det fast koblede. Hagel identificerer 3 dimensioner: roller, regler og fornyelse.
Roller
I den traditionelle organisation fungerer senior-ledelsen også som leder for forretningsprocessen fordi det ikke er et stort og dynamisk område med mange kontaktflader. Roller is samarbejdende virksomheder (eller procesnetværk) kan opledes i to typer: Iscenesætter (Orchestrators) eller service leverandør (Service Provider). Iscenesættere virker som koordinatorer for projekter og ikke som traditionelle ledere. De gør dette fordi de skal samle trådende fra forskellige samarbejdspartnere. Hagel et al. Opsætter syv regler for Iscenesættere. (exhibit 2)
Service Leverandørerne er de aktører i netværket som rent faktisk udgør et modul og som således faktisk udfører en handling.
Regler
Den løse kobling i samarbejdet betyder at regler bliver fastsat fra et overordnet niveau (Makro). Iscenesætteren fokuserer på styre interfacet og definerer tilførsel- samt slut-produktet for hver entreprise i netværket frem for direkte at definere processerne i det enkelte entreprise.
Fornyelse
I nutidens dynamiske forretningsverden, er det en nødvendighed med hurtigt omskiftelig forretningsprocesser. Men der er to ting der forhindrer konventionelle forretningsprocesser i denne henseende. Den første er mangel på operationelle nøgletal til eg. benchmarking. Fordi forretningsprocesserne er fast koblede er de svære og omstændige at omstille.
Begge problemer bliver løst i et løst koblet system. Det er iscenesætterens opgave hele tiden at ved lige et porfolio af mulige service leverandører og notere deres præstationer. Derved kan konkurrerende service leverandører nemt sidestilles og den mest optimale vælges. De løst koblede system gør også at omstilling sker nemt og forholdsvist gnidningsfrit fordi vi taler om modulære løsninger.
Informations teknologi som en katalysator
Hagel noterer her at The key point is that information technology is not prerequisite for the emergence of loosely coupled business processes. - snarer virker IT som en katalysator der kan accelerere virkningskraften af løse koblinger mange gange igennem "Web Services".
Ved at bruge åbne standarder som XML, SOAP, UDDI og WSDL - kan virksomheder i netværket bibeholde deres eksisterende IT-systemer men nemt og priseffektivt udveksle elektronisk information indbyrdes.
For mange virksomheder har de kun lige begyndt at udnytte fordelene ved Web Services, men et generelt skifte er langsomt på vej.
Migreringen imod en fuld adoption af løse koblinger er ikke noget der sker i ét træk. Hagel illusterer i exhibit 4 hvorledes det kan ske i 3 trin. De fleste virksomheder kan klare første trin som er løs kobling til virksomhedens bedste service leverandører og de lærer at benytte de løse koblinger internt indenfor virksomheden. Det andet trin består af en mere effektiv udnyttelse af lærdommen fra trin 1 til at nå ud til en større gruppe service leverandører og derved gøre de eksterne koblinger endnu mere løse. Det 3. og højeste trin er hvor de helt fralægger sig det oprindelige kerneydelse og bliver rendyrkede iscenesættere som sammensætter en service fra forskellige service leverandører.
[EN] Orchestrating loosly coupled business processes: The Secret to successful collaboration., (2002)
[DK] Iværksætning af løst koblede forretningsprocesser: Hemmeligheden bag succesfuld samarbejde.
Af, John Hagel III, Scott Durchslag, and John Seely Brown.(2002)
--------
Artiklen beskriver den megen hype der har været omkring samarbejde (EN: Collaboration) imellem virksomheder og siger i sin indledning at et sådan samarbejde kun vil kunne skabe økonomisk værdi hvis det lægger sig tæt op ad organisationens forretningsprocesser. "Samarbejde er blot en rejse - det er ikke et resultat." (p19)
Hagel lægger ud med at definere samarbejde ved at sige at begrebet ofte bliver defineret for løst eller for snævert. For løst vil det dække ethvert samarbejde imellem virksomheder hvorimod en for tæt definition ofte bliver givet på et teknisk grundlagt. Men teknikken er kun katalysatoren i denne sammenhæng. Derfor bør samarbejde i denne forstand lægge sig omkring "samarbejde imellem forskellige virksomheders forretningsprocesser" - herunder SCM, CRM & Produktinnovation og kommercialisering.
Hemmeligheden ligger i at udnytte fleksibilitet til at levere større værdi til kunden. Fleksibiliteten kommer fra et øget samarbejde med specialiserede forretningspartnere. Dette er hovedbudskabet i artiklen. Hagel fremhæver virksomheder Li & Fung samt Nike som organisationer der er tæt på at have realiseret deres forretningsprocessers potentiale igennem en optimeret SCM samarbejdsproces. Dette er ikke foregået i form af reel Outsourcing fordi denne samarbejdsform er mere fastlåst (igennem kontrakter) end den fleksible samarbejdsform..
Fleksibiliteten bygger på en løs modulær kobling imellem forretningsprocesserne som gør det muligt at fjerne eller tilføje moduler uden at det påvirker alle andre dele af forretningsprocesserne. Dette står som en kontrast til en fast kobling med manualer etc.
Det løst koblede samarbejde kræver en anderledes ledelsestilgang and det fast koblede. Hagel identificerer 3 dimensioner: roller, regler og fornyelse.
Roller
I den traditionelle organisation fungerer senior-ledelsen også som leder for forretningsprocessen fordi det ikke er et stort og dynamisk område med mange kontaktflader. Roller is samarbejdende virksomheder (eller procesnetværk) kan opledes i to typer: Iscenesætter (Orchestrators) eller service leverandør (Service Provider). Iscenesættere virker som koordinatorer for projekter og ikke som traditionelle ledere. De gør dette fordi de skal samle trådende fra forskellige samarbejdspartnere. Hagel et al. Opsætter syv regler for Iscenesættere. (exhibit 2)
Service Leverandørerne er de aktører i netværket som rent faktisk udgør et modul og som således faktisk udfører en handling.
Regler
Den løse kobling i samarbejdet betyder at regler bliver fastsat fra et overordnet niveau (Makro). Iscenesætteren fokuserer på styre interfacet og definerer tilførsel- samt slut-produktet for hver entreprise i netværket frem for direkte at definere processerne i det enkelte entreprise.
Fornyelse
I nutidens dynamiske forretningsverden, er det en nødvendighed med hurtigt omskiftelig forretningsprocesser. Men der er to ting der forhindrer konventionelle forretningsprocesser i denne henseende. Den første er mangel på operationelle nøgletal til eg. benchmarking. Fordi forretningsprocesserne er fast koblede er de svære og omstændige at omstille.
Begge problemer bliver løst i et løst koblet system. Det er iscenesætterens opgave hele tiden at ved lige et porfolio af mulige service leverandører og notere deres præstationer. Derved kan konkurrerende service leverandører nemt sidestilles og den mest optimale vælges. De løst koblede system gør også at omstilling sker nemt og forholdsvist gnidningsfrit fordi vi taler om modulære løsninger.
Informations teknologi som en katalysator
Hagel noterer her at The key point is that information technology is not prerequisite for the emergence of loosely coupled business processes. - snarer virker IT som en katalysator der kan accelerere virkningskraften af løse koblinger mange gange igennem "Web Services".
Ved at bruge åbne standarder som XML, SOAP, UDDI og WSDL - kan virksomheder i netværket bibeholde deres eksisterende IT-systemer men nemt og priseffektivt udveksle elektronisk information indbyrdes.
For mange virksomheder har de kun lige begyndt at udnytte fordelene ved Web Services, men et generelt skifte er langsomt på vej.
Migreringen imod en fuld adoption af løse koblinger er ikke noget der sker i ét træk. Hagel illusterer i exhibit 4 hvorledes det kan ske i 3 trin. De fleste virksomheder kan klare første trin som er løs kobling til virksomhedens bedste service leverandører og de lærer at benytte de løse koblinger internt indenfor virksomheden. Det andet trin består af en mere effektiv udnyttelse af lærdommen fra trin 1 til at nå ud til en større gruppe service leverandører og derved gøre de eksterne koblinger endnu mere løse. Det 3. og højeste trin er hvor de helt fralægger sig det oprindelige kerneydelse og bliver rendyrkede iscenesættere som sammensætter en service fra forskellige service leverandører.
