System logging is a very important mechanism for documenting what has actually happened – also called non-repudiation. In the old days when an application exclusively handled a particular task without much integration to other systems, it was sufficient to examine that system’s log.

Now, let’s consider an Intranet portal. The portal consists of, say, 5 portlets which collects data from various backend systems such as HR, mail, corporate news, education etc. This means that logs will be spread on all the visited systems thus making it very difficult to resolve the audit trail of a suspected user and determining what the user actually did on the systems. 

Recently I’ve been on two engagements with customers who had identified the need for such a clear audit trail. IBM’s solution for this is called Tivoli Compliance Insight Manager (TCIM) and is basically a system that consolidates logs from various systems (windows, unix, z/OS, etc.) as well as applications and network boxes.
 

TCIM is a step in the right direction and can be used within the internal perimeter. In an external SOA we once again stumble upon the need for standard ways to communicate logs. A standard approach is important because otherwise the cost of integrating would be too high, and probably not all information would be made available.

… and when that information is there we need to consider which info to share.

Konklusion
I dette afsnit opsummeres resultaterne af analysen og diskussionen, som blev udarbejdet i et svar på følgende problemformulering:
Hvorledes sker den gensidige påvirkning mellem serviceorienteret arkitektur og it-sikkerhed?

Tidligt i opgaven blev det klarlagt, at it-sikkerhed typisk indgår som et element i it-arkitekturen. Derfor er det grundlæggende arkitekturvalget, som påvirker it-sikkerhed og ikke omvendt. Samtidig blev der påvist et klart mønster, hvor it-arkitekturen bestemmer it-sikkerhedsforanstaltningerne, som dog reflekterer tilbage på it-strategien og efterfølgende påvirker it-arkitekturen, hvorved der opstår en evolutionær cyklus, som langsomt tilpasser og modner de to områder.

Fire vanskeligheder fra Frederick P. Brooks' klassiske essay, No Silver Bullet, blev anvendt til at analysere den nærmere påvirkning imellem it-sikkerhed og SOA. Af disse essentielle vanskeligheder blev kompleksitet fundet som et centralt element i og med at kompleksitet kan være en væsentlig selvforstærkende sikkerhedstrussel samt fordi kompleksitet er et symptom på Brooks' tre resterende vanskeligheder. SOA blev i den forbindelse identificeret som en katalysator til at nedbringe kompleksitet – primært gennem genbrug; standarder, abstraktion og gradvis tilbygning af ny funktionalitet. Da kompleksitet blev identificeret som en it-sikkerhedsmæssig risiko, kunne det derfor konkluderes at SOA, under forudsætning af styring, vil styrke it-sikkerheden.

Den mest grundlæggende påvirkning, som SOA har på it-sikkerhed, er kravet om interoperabel it-sikkerhed, som kan støtte SOA på et overordnet niveau. Til dette blev især standarder og politikker og kontrakter fundet altafgørende. Servicekontrakten blev især fremhævet som det serviceelement, der gør det muligt at implementere it-sikkerhed i SOA, uden at bryde den løse kobling. Kontrakterne besidder den fordel, at de kan aggregeres og nedbrydes på samme måde som services og derfor er fleksible til at indgå i alle servicens led. Kontrakten skal være udgangspunktet for servicen for at sikre en så løs kobling som mulig. Det er vigtigt, da kontrakten således også indgår i en top-down styring, som tager udgangspunkt i overordnede politikker og igennem større og større specialisering sætter rammerne for servicepolitikken.

Usynlighed blev identificeret som en essentiel vanskelighed, hvor SOA vil påvirke it-sikkerhed i en markant anderledes retning. SOA vil således i væsentligt grad forøge usynligheden i it-systemer, hvilket understreger nødvendigheden af en ny tilgang til it-sikkerhed, risikoanalyse og ikke mindst brugerstyring. Derfor blev en markant anderledes brugerstyringsmodel fremlagt - i opgaven præsenteret som 'referencemodellen for agil it-sikkerhed', der understøtter eksternalisering af sikkerhedsservices i et føderalt netværk, hvor der ikke er forskel på interne og eksterne brugere. Særligt tilføjer den nye model sikkerhedselementer såsom tillid og eksterne efterretninger.

Den agile model er oppe imod den traditionelle perimetermodel, som blev fundet fast forankret iblandt danske organisationer – herunder også Sundhedsportalen. På baggrund af perimetermodellens infleksibilitet i håndteringen af især meget moden SOA vurderes det at skiftet imod den agile model vil ske evolutionært, men næppe hurtigt. Derfor forventes det, at den perimeterbaserede model i overgangsperioden vil påvirke SOA negativt ved at opstille for restriktive regler. Denne påstand underbygges bl.a. af et eksempel fra statens kommende it-sikkerhedsstandard DS484, der krævede perimetermodellen indført.

På trods af dette påvirker it-sikkerhed, i skikkelse af DS484, også SOA i en positiv retning. Dette sker bl.a. i kraft af DS484's status som kommende it-sikkerhedsstandard for staten, hvilket vurderes at skabe bedre sammenhæng og interoperabilitet igennem en ensartet tilgang til it-sikkerhed. Dog blev fremhævet nødvendigheden af en større bredde, der inkluderer alle offentlige forvaltninger i aftalen og ikke mindst en større konsekvens ved brud på, eller useriøs optagelse af standarden. Sundhedsportalens krav om overholdelse af DS484 overfor sine leverandører blev fremhævet som en god løsning til at udbrede sikkerhedsstandarden, og udgør, på sigt, en mulighed for at it-sikkerhed kan lægge til grund for en større udbredelse af SOA.

Sundhedsportalens rolle i opgaven var at fremstå som en praktisk pendant til den megen teori, der blev behandlet. Vurderingen af Sundhedsportalens brugerstyringstilgang og sikkerhedsmodel endte med at konkludere, at Sundhedsportalens brugerstyringsmodel har hvad der skal til for at kunne indgå i en større sammenhæng, men at den har lavet et kraftigt lock-in på Sundhedsdatanettet, hvilket betyder væsentligt mindre fleksibilitet. Sundhedsportalen blev også identificeret til at være en klar perimetermodel i kraft af en stærk mur udadtil og få interne sikkerhedsforanstaltninger, hvilket blev fremhævet som havende betydning for fleksibilitet og ikke mindst kompleksitet, hvis disse skal tilføjes efterfølgende. Således blev Sundhedsportalen et praktisk eksempel på et scenario, hvor it-sikkerhed kan være med til at påvirke SOA i en negativ retning.

Opgaven afsluttede med konstruktionen af en referencemodel for agil it-sikkerhed. Modellen opstiller syv principper, som blev fundet vigtige i forhold til at understøtte den agile it-sikkerhed. Selve referencemodellen blev opstillet som en udbygning af den traditionelle brugerstyringsmodel, men med den klare distinktion at den agile model vil skulle kunne operere i et føderalt netværk og således ikke være afhængig af en perimeter.

I hvad der kan betegnes som opgavens egen perimeter, blev spørgsmålet omkring borgerens retsstilling i en SOA kort diskuteret. Diskussionen fremhævede at it-arkitekter og jurister bør finde en middelvej hvor borgerens retsstilling ikke lider skade i et it-arkitekturarbejde der stadig har til mål at skabe en så sammenhængende it-arkitektur som muligt. Det blev vurderet at med den rette omtanke, kan det der nu virker som kompleksitetsforøgende faktorer, anvendes til fordel for it-arkitekturarbejdet såvel indenfor det offentlige som det private.

Sidst fandt opgaven en gennemgående forhindring, som er af allerstørste vigtighed. Uden en holdningsændring i processen fra den traditionelle perimeterbaserede, kontrolfikserede model til en tankegang med fuld forståelse for, hvorledes it-sikkerhed skal fungere side om side med SOA, ender man ikke blot op med en SOA's uden agilitet og deraf en række mistede forretningsmuligheder; men også en it-sikkerhedsmodel, som fortsat vil være reaktiv, ufleksibel og usikker. Derfor vurderes oplysning og uddannelse som nøgleelementer i at få spredt viden om, hvad der kræves for at få en sikker tilgang til SOA og en agil tilgang til it-sikkerhed.